Universiteter: Open source det sikreste valg

RUC, Syddansk Universitet og Handelshøjskolen kører alle deres websteder via open source. Usikkerheden på CMS-markedet gør ifølge universiteterne open source til det sikreste valg, men endnu er ingen klar til også at skrotte den lukkede kontorpakke.

På Roskilde Universitets Center (RUC) stod man for to år siden over for den udfordring det er at binde en decentral skole med 10 institutter sammen i én webløsning.

Valget fald på et open source content management-system (CMS) fra leverandøren Magenta, og det var der både politiske og økonomiske årsager til.

- Vi skulle kunne rulle systemet ud til flere folk løbende, uden at det kostede os en formue. Med det her system betaler vi ikke for licenser. Og i det politiske lå, at vi ikke ville i lommen på nogen. Branchen går jo op og ned, og hvis firmaet, vi købte af, gik ned, hvad så?, siger Ulla Mortensen, webmaster på RUC.

Mindre risiko

Ved selv at have kildekoden til CMS-systemet er risikoen mindre, mener hun.

Samtidig kan RUC dele informationer og forbedringer med andre kunder til systemet - eksempelvis Syddansk Universitet, som netop har indgået aftale med Magenta.

- Vi regner med at kunne samarbejde en del, fordi vi ligner hinanden. I den nye version af programmet, somvi er på vej over i, vil der være nogle lignende ting, som vi vil ønske udviklet, og så kan vi sandsynligvis dele omkostningerne, siger Ulla Mortensen.

På Handelshøjskolen i København så man også på RUC's erfaringer med open source, da skolen skulle vælge CMS-system.

Man fandt dog mangler ved RUC's løsning og valgte i stedet et norsk system, ez-publish, der ifølge afdelingschef i Handelshøjskolens biblioteks- og webafdeling, Peder Lærke Nielsen, passede skolens behov for 90 procents vedkommende.

Den danske leverandør på systemet blev sat til at lave de fornødne rettelser.

- Det var blandt andet en forbedring af systemets nyhedsmodul og det administrative modul. For eksempel ønskede vi, at lokalredaktører skulle kunne navigere på web ligesom brugerne og foretage rettelser via et simpelt login på den specifikke side, siger han. Det modul blev lavet, og vil nu i tråd med open source-tankegangen indgå i leverandørens pakke som et tilbud til andre kunder til systemet, siger Peder Lærke Nielsen.

Leverandør havde røde tal

Også Handelshøjskolen har set både på økonomi og branche-risici i valget.

Peder Lærke Nielsen forklarer, at det proprietære system, som skolen ville have råd til og som passede allerbedst til behovet, stammede fra et firma med så røde tal på bundlinjen, at man anså det for risikabelt at indgå en kontrakt.

Trods de positive erfaringer med open source i webløsningen, er universiteterne dog ikke klar til at gå helt over i den åbne software-verden og eksempelvis skrotte Microsoft Office-pakkerne.

? Vi har talt om det, men det er et stort skridt. Alle kender Office-pakken, og vi mangler dokumenterede erfaringer. CMS-systemet var noget nyt, men der skal tungtvejende grunde til at skifte en kontorpakke ud, siger Ulla Mortensen.

Peder Lærke Nielsen supplerer:

? Jeg tror, at vi løber ind i en kulturel barriere, for Handelshøjskolen er groet fast i Microsoft Office-miljøet, siger han.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworlds særtillæg om open source

Relevant link

http://www.idc-analyse.dk/" target="_new">Læs om IDC-analysen 'Open source - myter og realiteter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S